Larb Moo – lækker thailandsk ret
Thailandsk mad er altid lækkert og Larb Moo er ingen undtagelse. Det er en enkelt ret, fyldt med stærk frisk smag. Retten er en blanding af svinekød og mynte, korianter og ris. Det er en klassisk thailandsk og laotisk ret. Den spises som forret, men stilles ofte på bordet med andre anretninger, som alle kan tage for sig af.
I Laos siger man at Lab Moo er nationalretten, men det har ikke afholdt naboerne i det nordøstlige Thailand fra at tage retten til sig. I min version har jeg lavet Larb Moo med almindelige ris til – så det bliver en almindelige middagsret.
Ingredienser (2 pers)
350 g hakket svinekød
2 1/2 dl vand
3 spsk. hakket forårsløg
3 spsk hakket korianter
2 spsk. hakket mynte
3 spsk. limesaft
2 spsk. fiskesauce
1 spsk malet ristet ris
1 spsk. chilipulver
1 spsk. sukker
Fremgangsmåde
Bring vandet i kog, tilsæt svindekødet og lad det koge ca. 2 minutter.
Tag kødet op og si alt vandet fra.
Kom kødet i en skål, og bland det med forårsløg, korianterbladet og det meste af mynten.
Bliv ved med at blande det rundt, mens du smager retten til med limesaft, fiskesauce, sukker, malet ristet ris og chilipulver.
Pynt retten med resten af mytebladene.
Server rettet med klistret (eller dampet ris).
Tips
- Selvom Larb normalt serveres med hakket svinekød, kan den serveres på et utal af måder. Andre populære alternativer er med and, kylling og oksekød eller med laks.
- Der er rig mulighed for også at tilsætte andre lækre kryderier som hvidløg, peber eller andre lækre krydderier.
- Vil du gerne have retten mere stærk, så tilsæt mer chili.
Du er velkommen til at besøge min blog omkring sundhed og wellness på
Andre kategorier her på siden